Gode råd vedrørende fyring i brændeovne

Download som pdf

Hvilken træsort skal jeg vælge?

Lad det være slået fast med det samme - det er slet ikke sikker at den træsort som din nabo fyrer med udarter sig på den samme måde hos dig. Det skyldes blandt andet følgende:

• Du er måske en anderledes fyrmestenr end din nabo?
• Du har måske en anderledes skorsten end din nabo. Den har måske den korrekte højde / den rette diameter / bedre isoleret / den er ikke følsom overfor forskellige vindretninger etc.?
• Du har måske en bedre brændeovn som tilligemed er korrekt dimensioneret til det rum den skal varme op?
• Du fyrer måske først op om aftenen i modsætning til din nabo som fyrer konstant hele døgnet?
• Du har måske noget bedre prejsebrænde, som er helt tørt og kløvet korrekt ud i modsætning til din nabo?

Der er altså en lang række faktorer, som hver især har langt større indflydelse på det endelige fyrreresultat end man egentligt skulle tro.

Så derfor - lyt ikke så meget til naboens udsagn - find selv ud af hvilken brændetype der fungerer bedst under dine installations og arbejdsmæssige forhold.

Skimmel- og svampedannelser på pejsebrænde

som bekendt kommer lt brænde fra skoven. Alle ved at der i skoven gror en rig flora af blandt andet rigtig mange skimmel- og svampetyper, fordi de ideale vækstbetingelser her er til stede - nemlig fungt, mørke og varme.

Hovedparten af disse skimmel-/svampetyper forefindes også på træstammerne. De fleste er usynlige eller ganske små - man lægger faktisk ikke mærke til dem til dagligt.

Når træstammerne kommer ud fra skoven svækkes deres livsbetingelser ganske betydeligt, fordi sol, lys og tør luft vil begynde at udtørre træstammernes ydre. Kun de mest hårdnakkede og velplejede vil måske overleve i en kortere periode, selvom træet er optimalt tørt. Enkelte kan følge træet hele vejen indtil disse bliver afbrændt hjemme hos forbrugeren.

Det har de senere år været kendt at vejret har opført sig anderledes end normalt. Vi har oplevet lange periode, hvor vejret i stedet for at være koldt/tørt og har været unormalt fugtigt/varmt. Under sådanne forhold har mange planter vanskeligt ved at finde ud af om de skal til at spire/formere sig.

Det gælder naturligvis også for de skimmel-/svampespore som hårdnakket har overlevet tørringsprocessen. Derfor kan der på pejsebrænde, som er langtidstørret af og til forekomme synlige udtørrede og døde skimmel-/svampespore - som i øvrigt ingen skadelig effekt har.

Specielt på birk kan der under visse vejrforhold komme en del hvid skimmel-/svampespore.

Sådan opbevarer man sit pejsebrænde derhjemme

Har du købt pejsebrænde som kun er ``grovtørret'', må det aldrig opbevares i et lukket rum, som foreksempel i en kælder eller i en lukket garage, fordi det kan være at brændet ikke er ensartet tørt.

Sandynligheden for fugtskader og opblomstring af skimmel-/svampespore vil være til stede. Sådan pejsebrænde skal altid opbevares et meget luftigt sted - et sted hvor dug og luftens fugtighed har svært ved at komme ind. Det kan for eksempel være opad endevæggen i din carport eller på en overdækket terrasse.

Det helt rigtige sted er naturligvis, hvis man har et rigtigt brændeskur med tremmevægge på alle 4 sider og med klart tag så solen kan opvarme/fordampe fugten fra pejsebrændet.

Dug, klamt og fugtigt vejr er over en længere periode brændebrugerens fjende nummer 1. De trænger simpelthen ind overalt og sætter sit præg på ens pejsebrænde i løbet af sæsonen.

Så dyrt er det at fyre med fugtigt pejsebrænde

I dagens Danmark må man konstatere at mange som køber pejsebrænde kun koncentrerer sig om at finde den billigste brændeleverandør og faktisk slet ikke spekulerer over hvor lang tid brændet har stået til tørre.

Hvis pejsebrændet er sommerlavet - det vil sige efter 1. juni, så vil det være groft uforsvarligt at bruge pejsebrændet til den kommende sæson. Pejsebrændet vil sandsynligvis med besvær kunne brænde selvom den indre vandprocent er høj, men omkostningerne kan være enorme.

Hvis brændets indre fugtighed bar er 10% højere end hvad normalt er, skal der kalkuleres med følgende omkostninger:

• Fordampning af yderligere 50 liter vand ved forbrændingen pr. r. - ca. 30-35 kr/rm.
• Pejsebrændet vil svinde yderligere ca. 5% - ca. 55-65 kr/rm.
• Gasforbrændingen vil ikke være optimal - vurderes til ca. 30-40 kr/rm.
• Der fyres med mere træk for at få pejsebrændet til at brænde - vurderes til ca. 30-40 kr/rm.
• Løbesodsmængden i skorstenen bliver ca. 20% større

Dertil kommer en lang række små gener, som for eksempel at det er dyrere og mere besværligt at tænde op hver dag.

Køb derfor altid pejsebrænde som med garanti er vinterlavet - det er sikkert det dyreste i indkøb, men langt det billigste at fyre med.

Køb altid brændet hjem mindst 1 måned før du skal bruge det - så har det en rimelig chance for at akklimatisere sig, hvis vejret ellers tillader det.

De forskellige brændesorters egenskaber og ulemper

Mange "brændeovnsbrugere" fokuserer udelukkende på brændets brændværdi. Til dem er der at sige - hvis brændet har samme tørhed vil brændeværdien indenfor alle træsorter være på ca. samme niveau. Brændeværdien udtrykkes nemlig i Kcal/kg brændesl.

Forskellen mellem de enkelte træsorter er træets massefylde. Den varierer lidt fra den ene træsort til den anden - ja selv indenfor samme træsort. Massefylden udtrykkes i kg/m$^3$.

I nedennævnte skema er vist de forskellige brændesorters egenskaber og ulemper.

	Bøg	Eg	Rødel	Birk	Ask
Brændets massefylde	Ca. 100%	Ca. 100%	Ca. 85%	Ca. 94%	Ca. 99%
Skal min. stå til tørre	2 år	2-3 år	1/4-1/10	1/4-1/10	1-2 år
Let at tænde op i }	Meget let	Meget let	Let	Besværligt	Vanskeligt
Nødvendig primærluft	Meget lidt	Meget lidt	Lidt	Meget	Rigtig meget
Brændetid	2-3 timer	2½ - 3½ time	3-4 timer	3-4 timer	3½ - 4½ time
Røgens lugt	Svagt røget	Skov frisk	Svag frisk	Svagt røget	sur

1. Brændets massefylde er på ingen måde lig med brugerens endelige fyringsøkonomi. Pkt 4) har en væsentlig indflydelse på slutøkonimien. Mange vurdere også pkt 3) som en behagelig faktor at kalkulere med.
2. Anførte tørretid er vejledende ved optimale tørringsforhold.
3. Optændingstiden er en proces som brændeovsbrugeren udfører mere end 200 gange på en sæson. Vi mener at man i større grad bør tage hensyn hertil ved valg af brændetype.
4. Jo mindre primærluft man fyrer med - jo mindre varme ledes der op gennem skorstenen - jo mere varme får du til dig selv.
5. Hvis man fyrer korrekt med optimal gasforbrænding vil brændetiden være ca. som anført. Det er selvfølgeligt muligt med længere brændetid, hvis man skruer helt ned for trækket. Dette medører som regel bare at gasforbrændingen bliver ufuldstændig, med mindre varmeudnyttelse af brændets energi som følge. Gassen forsvinder bar uforbrændt op gennem skorstenen og medvirker kun til dannelse af glans sod i denne.
6. Røgens lugt afhænger hovedsageligt af hvor optimal man fyrer. Man påstår at koorkt fyring giver usynlig/lugtfri røg - den holder ikke helt i praksis.

Sådan brænder pejsebrænde optimalt

Af den totale varmeenergi som man kan få ud af pejsebrænde udgør gasenergien langt over 50 % - så det gælder altså om at få brændt gasserne optimalt af, hvis man vil fyre økonomisk.

Der foregår nemlig følgende:

1. Når pejsebrændet bliver varmet op, begynder brændets gasindhold langsomt at sive ud fra træet overflade. Denne gasudsivning er proportional med brændets temperatur - det vil sige, jo højere temperatur brændet får - jo mere gas frigøres.
2. Når temperaturen inde i brændeovnen når op på gassens antændelsestemperatur vil den udsivende gas blive antændt og alt brændet vil i løbet af ganske kort tid vær omspændt af flammer og man har nu en optimal gasforbrænding.
3. Bemærk: HVis der på dele af pejsebrændet ikke er flammer, skyldes det at temperaturen dette sted er for lav. De usivende gas fra dette sted vil blot forsvinde uforbrændt op gennem skorstenen og kun bidrage til en kraftig luftforurening og dannelse af løbesod indtil temperaturen inde i brændeovnen er høj nok.

Efterhånden som brændets gas indhold bliver opbrugt, bliver flammerne mindre og mindre for til sidst helt at dø ud. Tilbage har vi nu kun en mængde glødende trækul som i løbet af nogen tid vil være helt udglødet - tilbage har vi nu kun asken.

Sådan fyrer jeg optimalt i min brændeovn

En brændeovn er faktisk det mest primitive fyrringsanlæg der findes. Der er ingen form for automatik til styring af forbrændingen - ej heller automatisk påfyldning af brændsel. Man må selv gennem hele fyrringsperioden varetage alle disse funktioner.

Mange brændeovsbrugere har den opfattelse at her gælder det kun om at fylde noget brænde i brændeovnen og få det det til at brænde så længe som muligt - det er slet ikke sagen.

For at fyre optimalt skal fyrmesteren udover at være i besiddelse af en vis færdighed også have lidt instinkt overfor naturens luner - her tænkes fo eksempel på, hvor meget det blæser udenfor, idet vinden jo har en vis indflydelse på trækket i skorstenen / brændeovnen og så selvfølgelig hvor koldt det efterfølgede vil blive udendørs.

Efter at optændignsfasen er veloverstået, skal man tilpasse trækketi i brændeovnen til det niveau man mener der er nødvendigt det aktuelle tidspunkt på døgnet, men hus - det kan ikke betale sig at skrue så langt ned så flammerne bliver ustabile - for så udnytter du ikke gasforbrændingen optimalt.

Næste påfyldning (1-3 stykker pejsebrænde) udføres medens der endnu er flammer i brændeovnen. Flammerne/den høje temperatur du nu har inde i brændeovnen vil nemlig omgående antænde de usivende gasser fra det netop ifyldte pejsebrænde og dermed give en optimal udnyttelse af brændets gaseneri. Sådan fortsætter man cyklussen indtil man mener der ikke er behov for mere varme.

Ved den sidste fyring, som man foretager sig den denne dag, kan man lukke helt ned fo rtrækket efter gasforbrændingen er tilendebragt - så kan man håbe på at nogle af de glødende trækul stadig er i live til næste optænding. Fyr kun med pejsebrænde som har ligget inde ved brændeovnen i mindst 1 døgn. Hvis du for eksempel påfylder frossent/koldt pejsebrænde, vil du omgående sænke temperaturen inde i brændeovnen og måske udskyde en optimal gasforbrænding.

Der vil ligeledes dannes en del kondens, når kulde og varme mødes. Den vil medvirke til dannelse af løbesod med mere i din skorsten.